Aura T8 ECO SAVER Long Life
- energibesparende og miljøvenlig belysning

Aura T8 Eco Saver Long Life er det første energibesparende lysstofrør i Long Life-version. Det betyder, at du både sparer energi og vedligeholdelse. Dit energiforbrug kan f.eks. reduceres med op til 12 %. Derudover kan du stadig benytte dine eksisterende armaturer, der er konstrueret til T8-lysstofrør. Det gør denne unikke lampe til en praktisk løsning for kunder, der ønsker at reducere
energiforbruget og vedligeholdelsesomkostningerne på en enkelt måde.
Vores gennemprøvede Long Life-koncept sparer mindst 2 ud af 3 udskiftninger, eftersom vores lamper brænder mindst 3 gange så lang tid som andre standardprodukter på markedet. Ingen anden leverandør udbyder en kombineret løsning med energibesparelse og lang levetid.
Udover kontante besparelser reduceres CO2-udslippet desuden. Af samme årsag er denne lyskilde ideel til miljøbevidste kunder, der ønsker at reducere deres virksomheds påvirkninger af miljøet.
Specifikationer
Aura T8 Eco Saver Long Life er velegnet til drift i armaturer, hvor der kan opstå høje temperaturniveauer. Specifikationerne er gældende ved en omgivelsestemperatur på +30 °C. I
kompakte armaturer, eller ved omslutning af et kabinet, kan temperaturen stige til over +50 °C. Således er den nye Aura T8 Eco Saver Long Life en perfekt løsning, navnlig til anvendelsesformål hvor energibesparelse og vedligeholdelsesomkostninger er højt prioriteret.
Det fluorescerende Aura T8 Eco Saver Long Life fuldfarve lysstofrør af høj kvalitet med tredobbelt fosfor leveres i farverne 830 varm hvid og 840 hvid. Farvegengivelsen forbliver i den høje ende af en Ra-værdi på 85.
Levetid
Når Aura T8 Eco Saver Long Life drives med magnetisk spole, er levetiden 43.000 timer baseret på en 12-timers cyklus, der også kendes som ”én tænding pr. dag”. Ved drift med elektronisk spole øges levetiden til 60.000 timer baseret på 12-timers drift. Den lange levetid, som Aura Long Life leverer, forbedrer langtidsplanlægning af gruppeudskiftninger. Gruppeudskiftning af lysstofrør og kompaktlysstofrør muliggør optimal styring af driftsomkostninger og et ensartet belysningsniveau.
Af økonomiske og miljømæssige hensyn anbefaler Aura gruppeudskiftning af Long Life-lyskilder.
Indendørs anvendelsesformål:
- Generelle industrianlæg
- Offentlige bygninger
- Kontorer
- Skoler
- Hospitaler
- Butikker
Kviksølvindhold: 3,5 mg
Aura Light ApS|Box 508|371 23 Karlskrona|Sweden|+46(0)8 564 88 140|info@auralight.dk|© Aura Light International AB|Cookies & Disclaimer
