Svenske Aura først i verden med kompaktlysrør med lang levetid
Pressemeddelelse 26. april 2006
Takket være de nye lysrør med lang levetid vil stadig flere offentlige og private virksomheder naturligt undgå at bruge tid på dyre og unødvendige udskiftninger af lysrør. Nu lancerer Aura som den første producent af lyskilder i verden en ny type kompaktlysrør med lang levetid. Det nye kompaktlysrør holder i mindst 12 år ved normal brug i sammenligning med 4 år for almindelige kompaktlysrør. Det nye lysrør er baseret på en helt unik teknik fra Aura’s forsknings- og udviklingsafdeling i Karlskrona.
Det er virksomhedens strategi hele tiden at være på forkant med den tekniske udvikling inden for belysning med lang levetid og løbende at lancere nye produkter, der bygger på egne innovationer. Hermed er det muligt at opretholde en god lønsomhed og på sigt ekspandere til flere lande og markeder.
- For 25 år siden revolutionerede Aura markedet for lysrør med lysrør, der havde lang levetid. I 2004 lancerede man T5-lysrørene, f.eks. Long Life, og nu er turen kommet til kompaktlysrørene. Men denne innovation beviser Aura igen, at vi indtager en verdensførende position inden for udvikling af belysning med lang levetid inden for forskellige anvendelsesområder. Det siger Fredrik Sventelius, der er adm. direktør for det svenske selskab Aura Light AB.
Markedet for kompaktlysrør er i vækst. Således blev der i 2005 i alt solgt mere end 3,5 millioner kompaktlysrør, alene i Sverige. Kompaktlysrørene kan inddeles i forskellige kategorier, og det første produkt med lang levetid er den lange og smalle variant (TC-L), der trods sin kompakte form giver masser af lys. Aura Light vurderer salgsudsigterne for det nye kompaktlysrør som meget gode.
- Der er generelt et enormt potentiale for kompaktlysrør med lang levetid, fordi der er så store fordele i forhold til driftsomkostninger og miljøbesparelser i sammenligning med kompaktlysrør med normal levetid. Især i Danmark, Tyskland og Holland er der et stort marked for det produkt, der ny lanceres, bl.a. inden for loftbelysning, fortæller Fredrik Sventelius.
Det nye kompaktlysrør UNIQUE-L Long Life præsenteres for første gang på Light & Building-messen i Frankfurt den 23.-27. april – det er verdens største og vigtigste messe på belysningsområdet. I Danmark præsenteres det på EL & TEKNIK 2006 fra den 16.– 19. maj i Odense Congress Center. Produktet erstatter mange af de kompaktlysrør, som i dag sidder i indbyggede armaturer, og som fungerer som generel belysning i offentlige miljøer som kontorer, skoler, hospitaler, hoteller, butikker, lufthavne og tankstationer.
UNIQUE-L Long Life har en levetid på op til 48.000 timer*, hvilket kan sammenlignes med maks. 16.000 timer for et tilsvarende kompaktlysrør med kort levetid. Det betyder, at man undgår to ud af tre udskiftninger. Det er nok at skifte lysrørene hvert 12. år i stedet for hvert 4. år, og dette giver igen betydelige omkostningsbesparelser, primært på grund af færre omkostninger til udskiftning.
Kompaktlysrøret fås dels som en basisvariant, dels i en specialudførelse til koldere miljøer med en optimeret lysstrøm i temperaturer under 15°C. UNIQUE-L Long Life Cool er beregnet til udendørsbrug i eksempelvis boligområder og parker, på pladser samt under tag i forbindelse med lager- og transportområder. Andre anvendelsesområder er skiltebelysning og indendørs i kolde lokaler, f.eks. kølelagre til levnedsmidler.
UNIQUE-L Long Life leveres til 18, 24, 36, 40, 55 og 80 watt. UNIQUE-L Long Life Cool leveres til 18, 24, 36 og 55 watt. Samtlige watt-modeller er tilgængelige i farverne hvid og varmhvid.
*) Baseret på 12 timers driftscyklus med HF-drift.
For mere information, kontakt:
Anders Repsdorph Nielsen, Key Account Manager, Aura Light Danmark,
Telefon nr. 27 21 83 09, e-mail: anders.nielsen@auralight.dk
Fredrik Sventelius, adm. direktør for Aura Light AB, tlf.: +46 (0)8 56 48 81 41,
mobil +46 (0)705 12 50 40, e-mail: fredrik.sventelius@auralight.se
Pressekontakt
Fredrik Sventelius
ADM. Aura Light AB
Telefon
+46(0)8-56 48 81 41
Mobil
+46(0)70-512 50 40
E-mail
Aura Light ApS|Box 508|371 23 Karlskrona|Sweden|+46(0)8 564 88 140|info@auralight.dk|© Aura Light International AB 2009|About this site
