Aura starter samarbejde med Climate Care

Belysningsvirksomheden Aura har startet et samarbejde med Climate Care. Anledningen er at gøre Aura’s Long Life produkter CO2-neutrale, minimere Aura’s CO2-udledning samt bidrage til et bæredygtigt samfund.

Aura producerer Long Life-lyskilder og belysningsløsninger med en levetid som er mindst tre gange længere end standard, hvilket reducerer vedligeholdelsesomkostningerne og miljøpåvirkningen til en tredjedel. Med Long Life lyskilder kan man reducere energiforbruget med op til 50 % og på den måde reduceres energiomkostningerne og CO2-udledningen yderligere.

Aura har nu indledt et samarbejde med miljøorganisationen Climate Care. Takket være dette kompenserer Aura for den CO2-udledning som genereres under produktion og transport af Aura’s Long Life lyskilder.

- Gennem vores bidrag til Climate Care’s bæredygtige energiprojekt neutraliserer vi en del af vores CO2-udledning. På den måde kan vi som virksomhed sammen med de kunder som køber vores produkter i fællesskab være med til at minimere drivhuseffekten, siger Anders Repsdorph Nielsen salgschef i Aura Light ApS.

Climate Care er en organisation som sælger CO2-kreditter. Organisationen bearbejder klimaforandringer på både individers og virksomheders vegne ved at arbejde med projekter som modvirker, reducerer og absorberer drivhusgasser som CO2. Organisationen neutraliserer CO2-udledningen gennem en lang række projekter indenfor fornyelig energi, energieffektivisering og skovprojekter.

Stockholm 29. januar 2009
Aura Light ApS